168
ved at Themen bringes ind i Maven — det vil sige
ved Brugen as Thee. Og i samme Forhold som
Tabet formindskes, formindskes ogsaa Trangen til Fode
til at erstatte det. Med andre Ord, naar man nyder
en vis Mængde Thee, vil Legemets Slmdhed og
Styrke vedligeholdes i samme Grad ved en mindre
Mængde almindelig Fode. Thee sparer altsaa Fode
— træder til en vis Grad i Næringens Sted —
medens den paa samme Tid beroliger Legemet og
opliver Sindet.
Hos gamle og svage Folk tjener den endnu et
andet Formaal. I de fleste Menneskers Liv kommer
der en Tid, da Maven ikke længere fordojer nok af
de sædvanlige Fødemidler til at erstatte det naturlige
daglige Tab af Legemsstof. Legemets Størrelse og
Nægt begynder derfor meet eller mindre fjendtlig at
aftage. Paa en saadan Tid virker Theen som et
Lægemiddel, den standser Tabet, bevarer Legemet mob
at falde af for hnrtig og sætter saaledes den mindre
stærke Fordejelseskraft istand til at forarbejde det,
der er nødvendigt til at erstatte Afgangen af faste
Stoffer.
Det er derfor intet Under, at Thee er bleven
en Undlingsdrik paa den ene Side for den Fattige,
hvis Næring altid er sparsom, og paa den anden
Side for den Gamle og Svage, især af det svagere
Kjon, hvis Fordojelseskraft og hele Legeme har be-
gyndt at tabe sig. Man kan ikke forundre sig over,
at den gamle Kone, hvis ugentlige Indtægter neppe
strække til at staffe Livets saakaldte forste Fornoden-