167
stende Drik; og at de samme Planter ved en chemist
Undersøgelse besindes at indeholde det samme mærk-
værdige, sammensatte Legeme, som vi kalde Thcin
eller Kaffem. Balget maa have sin Oprindelse fra
den i ethvert Land og hos ethvert Folk Uafhængige
Opdagelse, at disse enkelte Planter vare istand til
at tilfredsstille en naturlig Attraa hos Legemet eller
en Trang, der foltes af Alle i lige hoj Grad.
For det Tredie. — Efter de gjorte Iagtta-
gelser fremkalder dette Stos, naar det indføres i Le-
gemet, Bukninger, der retfærdiggøre denne Slutning
og danne det trebie mærkelige Pnnkt. Det er bo
kjendt, at det dyriske Legeme, saalænge det lever, er
underkastet en nophorlig Oplosning og Fornyelse.
Livets Arbejder oplose det — den i Maven indbragte
Fode fornyer det. Det opbrugte gaaer bort gjennem
Langerne eller Nyrerne eller udskilles paa anden
Maade fra Dyrets Legeme. De i Urinen indeholdte
faste Stoffer afgive til en vis Grad en Maalestok
for dette Tab; og navnlig antager man, at den
Mængde Urinstof og Fosforsyre, den i sorfljeUige Pe-
rioder indeholder, angiver Legemets forholdsmæssige
Tab af Muskelstof til disse Tider. Bringer man nu
endog fim en ringe Mængde Thein — tre eller fire
Gran om Dagen — ind i Maven, indtræder der en
kjendelig Formindskelse i den Mængde Stof, som
daglig tabes af en sund Mand, der lever af samme
Slags Fode, har de samme Beskjæstigelser og i det
Hele befinder sig mider de samme Forhold. Denne
Kjendsgjernmg viser, at Legemets Tab formindskes.