Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
170 vi Afkoget i en Oplosning Lim eller Himsblas (Ge- latin), vil det gjore Oplosningen Uklar og fremkalde et graaagtigt Btlndfald. Dette viser, at Theen inde- holder et sammensnerpende Stof, der er Chemikerne bekjendt Under Navn af Garvestof eller Garvesyre. Dette Stof kaldes saaledes, fordi det er denne Be- standdeel, der i Egebark saa almindelig anvendes til at garve Læder. Denne Garvesyre skylder Theen fin sammensner- pende Smag, sin forstoppende Virkning paa Indvol- dene og fin Egenskab, blandet med jernholdigt Vand at frembringe en Bædfle sort som Blæk. Garvesyren Udgjor 13 til 18 Procent af det torrede Theeblads hele Vægt og Uddrages desto fUldstændigere, jo læn- gere Theen staaer og trækker. Garvesyren, hvoraf Chemikerne kjende mange Afarter, er af Maturen farvelos men bliver let msrkfarvet, naar den er Ud- sat for Luften. Dette er en as Grundene til, at de samme Blade, naar de tones hurtig, give gron Thee, naar de torres langsommere, sort Thee, saaledes som Hr. Fortime har beskrevet det. Hvorledes Legemet paavirkes af dette i vor Thee indeholdte Garvestof, eller om det meet eller mindre bidrager til Theens opmuntrende, forfriskende eller bedøvende Dirkning, vide vi endnu ikke. At det har nogen Andeel i Theens opnumtrende Virkning, bliver imidlertid sandsynligt ved den Kjendsgjerning, at det er en Art Garvestof, der er den vigtigste Bestanddeel af den indiske Betelnod, som nydes saa meget og er