Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
181 Paa det pulveriserede Blad, og derpaa tilsættes et Stykke brændt Silkker og Undertiden et Par Draaber Lemonsaft. Drikken indsuges- ved Hjælp af et Ror, Bombilla, der som oftest er af Solv, er aåbent i den fnc Ende og i den anden Udvider sig til et gjennem- boret Hoved omtrent som Sprojten paa en Have- vandkande. Skaalen gaaer fra Haand til Haand, idet samme Skaal og ofte ogsaa samme Ror benyttes af hele Selskabet. Man kan skjænke tre Gange paa de samme Blade, og man drikker den hurtig, da den bliver sort, saasnart den staaer en kort Tid. „Folk, der ere hengivne til Mat6, nyde omtrent to Lod om Dagen. I Bjergværksdistrikterne nydes den hypigst, da Erfaring der har viist, at gjærede Drikke ere skadelige for Helbreden *). Kreolerne i Sydamerika ere lidenskabelig hengivne til denne Drik og rejse aldrig uden at medtage et Forraad Blade, som de skjænke paa foran hvert Maaltid og ofte langt hyppigere, idet de aldrig smage Mad, inden de forst have truffet deres Mat6" **). Man tilskriver denne Mdlingsdrik mangfoldige Dyder. Den har mange af vor chinesiffe Thees gode Egenstaber og skal ligesom Opilnu virke beroligende Paa den Rastlose og vækkende paa den Dorske. Ligesom Tilfældet er med Opium, bliver Vanen at blUge den ligesom til en anden Natm, saa at det er *) Hos Jesuitterne var deten Grundsætning: „En pais caliente, aguardiente; en pais frio, agua fiio — i de varme Lande Brændeviin; i de kolde Lande Vand. *) Hookers „London Journal of Botany, vol. I p. 39.