183
i de i Europa hidtil Undersøgte Arter fim belober
sig til omtrent Vk Procent.
For det Tredie, — ParagUay Thee indehol-
der et stort Forhold af en ejendommelig samnsensner-
pende Syre, der svarer til Garvestoffet eller Garve-
syren. Paa Grund heraf bruges i Brasilien de
frist: Blade af Farverne. Det er sandsynligviis det
sidste Stofs Tilstedeværelse i Afkoget, der bringer det
til saa hurtig at blive sort, naar det udsættes for
Luften, og noder til at drikke det, saasnart det er
lavet. Skjænkede man det op i Kopper som vor
chines ske Thee, vilde Dædsken blive sort og stode den
Drikkendes Oje. Dette er Gmnden til den ejen-
dommelige Maade at opsilgc det gjennem et Ror,
hvilket bruges i Sydamerika og i Begyndelsen fore-
kommer Evropæerne saa besynderlig. Og, —
Tilsidst, — Ligesom det chinefiske Blad inde-
holder det ogsaa nærende GlUtin. As dette Stof
findes omtrent 10 Procent i den torrede Mat«, hvoraf
kun en ringe Deel opløses ved Theelavningen. Nyt-
ten af dette Stof erfares derfor kun, naar det ud-
trukne Blad siden spises, hvilket stal være Tilfældet i
nogle Egne i Sydamerika.
En nøjagtig Undersøgelse af ParagUay Thee er
ikke hidtil bleven foretaget, saa at vi endna savne
Oplysning om dens nøjagtige Sammensætning; men
det er baade mærkværdigt og interessant at finde
forsaavidt en stor Lighed mellem det chinefiske og det
sydamerikanske Blad. Begge indeholde de samme
virksomme Bestanddele, og stjont horende til forskjel-