efoijlß Xapitef.
Luften, vi indaande.
Jordatmosfærens Højde; Luften er et af de Gamles Elementer. —
Atmosfærens Sammensætning. — Ilten, dens Tilberedelse og
Egenstaber. — Kvælstof, dets Tilberedelse og Egenskaber. —
Disse Bestanddeles Forhold i Luften; de svare saavcl i Beskaffen-
hed som Mængde til de levende Væsenets Behov. — Jltene! og
Kvælstoffets Betydning. — Kulsyrens Betydning; dens Vigtighed
for Plantelivet. — Odelæggende Jndflydelse paa det dyriffe Liv.
— „Giftdalen" paa Java. Ligtighcden af Vanddampene i Luften,
dennes bestandige Kredsløb. — Dannelsen as Regn og Dug,
disses mangfoldige Nytte. — Luftens tilfældige Bestanddele;
Ozon, Salpetersyre og Ammoniak. — Dampe, der stige op fra
Jordens Overflade og Saltdele fra Havet.
korden, vi bebo, er omgiven af en LUftatmosfære,
hvis Hojde maa anslaaes til idetmindste 45 (engelske)
Mile. Den trykker paa Jorden med en Vægt, der ved
Havets Overstade omtrent beløber sig til 15 Pund
paa Kvadrattommen. Naar vi bestige hoje Bjerge,
bliver denne Vægt mindre; og naar vi gaa ned i
dybe Miner, bliver den følelig større.
Bi indaande denne atmosfæriske Luft, og Uden
den kunde vi ikke leve et eneste Ojeblik. Den om-
styder Jorden i næsten Uophørlig Bevægelse og frem-
Huerdagslilikts Lhrmi. 1