XVI
Side
Tilbøjelighed til at blive sur. — Druevine. — Druesafts
hurtige Gjæring. — Omstændigheder, der have Indflydelse
paa Vinens Beskaffenhed. — Viins Sammensætning. — Al-
kvholforhvld i sorskjellige Vine; Sukkerforhold. — Viinstcen-
svre Drueviins ejendommelige Syre. — Syreforhold i for-
stjellige Vine. — Dnanthæthcren giver Vinene deres Viinlugt.
— Ejendommelige vellugtende Stoffer, der meddele hver Viin
dens særegne Lugt eller Blomst. — Forbrug af Diin i det
forenede Kongerige (Storbritannien). — Palmcviin eller
Toddy. — Hvorledes den uddrages afKokustræet og Daddel-
træct. — Udbredt Brug af Palmcviin. — Sukkerrorviin eller
Guarapo. — Pulque eller Agaveviin.
Jjortenbe 31‘apitcC.
De Drikke, vi tilberede ved Gjæring.
Brændevinene...........................................319
Brændevinene. — Fremgangsmaade ved Destillationen. —
Absolut Alkohol. — Forsts eilige Spiritussorters Storke. —
Ejendommeligheder i Brændcviinbrændercns forberedende Frcm-
gangsmaade. — Brug as raat Korn blandet med Malt; For-
deel herved. — Ejendommelig Smag ved Cognak, Rom o. s v.
— Forbrug as hjemmelavet Brændeviin i de tre Kongeriger.
Maltmængde brugt til Brygning. — Spiritus forbrugt under
Form as Ll. — Sammenligning mellem Wdmelighedcn i
England, Skotland og Irland. — Forbrug af fremmede
Drikke. — Man plejer at antage, at der hersker større Uinaade-
holdenhed i Skotland og Jrkand; hvorledes dette ondtryk
er frembragt. — Hvad Jndflydelse de i Ollet indeholdte næ-
rende Stoffer og dets Humle have. — Den almindelige Fødes
og Temperamentets Jndflydelse. — Brændeviin tjener de
samme Ojemcd som Stivelsen og Fedtet i vor Fode og for-
sinker Legemets Tab. — Viin, „Gammelmandsmælk." —
Stoffer, der anvendes til at give gjærede Drikke en tilsyne-
ladende Styrke.