Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
242 det dyrkes for Sukkerets Skyld, faaer det sjelden Lov til at sætte Blomst. Der er inange Afarter af Silkkerroret, som der da er af næsten alle i lang Tid dyrkede Planter. Ialmindelighed ere de for hvert Land og Egn hyp- pigste Arter meest passende for Stedets Klima og den Jordbund, hvori de voxe. De, der give meest og sodest Saft, ere de meest skattede, saafremt de da isvrigt passe for det paagjældende Steds Klima. I Louisiana dyrkes fem forfljellige Arter. I hver Egn vælger Planteren den Art, som han finder, giver i det Hele den sikkreste og fordeelagtigste Host *). Og saaledes bleve i vore (Englands) vestindiske Kolonier Tahitiroret indfort, fordi det i samme Tid og as samme Strækning Land gav en Fjerdedeel mere Saft end de almindelige Arter, medens det ligeledes giver en rigeligere og fastere Trævæxt, der kan bulges til Brændsel **). I Evropa og de nordlige Lande overhovedet er Rørsukker kun en Luxusgjenstand, men rigtignok en Luxus, som Mange nu vilde finde det meget vanste- Ugt at Undvære. I mange tropiske Egne derimod danner Silkkerroret en Hovedbestanddeel as den sæd- vanlige Fode. Plantens modne Stængel tygges og sUges, og paa denne Maade forbruges Uhyre Masser. Store Skibsladninger raa Sukkerror bringes daglig paa Markedet i Manilla og Rio Janejro; og paa *) American Patent Office Report. 1848. P. 281. **) Meyens Plantegeografi S. 382.