243
Markedet i New Orleans sælges det masseviis. Paa
Sandwich Oeme og mange andre Oer i det stille
Hav har ethvert Barn et Stykke Sukkerror i Haan-
den; medens i vore egne (Englands) SUkker-Kolo-
nier Negrene i Hostens Tid blive ganske fede af den
overflødige Saft af de modne Nor. Denne Maade
at benytte Reret paa er Udentvivl den ældste af alle
og var de romerske Forfattere velbekjendt. Lllcan (III
Bog 237) taler om Rerspiserne —
„Quique bibunt tenera dulces ab arundine
succos“.
„Og de, der drikke den sode Saft af det spæde
Ror".
Denne nærende Evne hos Sukkerrorets raa Saft
hidrører fra den Omstændighed, at den fomden Puf-
feret, som den skylder sin Sodine, indeholder en anseelig
Mængde Glntin saavelsom saadanne nødvendige Mine-
ralstoffer, der findes i alle vore Hovedformer af Plan-
tesøde. Den er saaledes selv en virkelig Føde, *)
istand til nden Tilsætning af anden Næring at vedlige-
holde det dyriske Liv og Legemets Kraft. Dette er
ikke Tilfældet med Sllkkeret i Handelen, der vel i en
vis Forstand hjælper til at ernære os, men ikke er
istand til alene at vedligeholde det dyriffe Liv.
SUkkerrorets Sast vezler i Sammensætning og
Rigdom efter Rorets Art, Jordbundens Natnr, Dyrk-
ningsmaaden og Aarstidens Torhed. Raar Rorene
*) See „Brsdet, vi spise".
16'