300
Paa Tonga øerne kloves Avaroden, naar den er
tor, med en Oxe eller et andet skarpt Redskab i smaa
Stykker, skrabes glat og overgives derpaa de dertil
Udvalgte til Tygning. Til at tygge den anvendes
kun Unge Mennesker, der have gode Tænder, rene
Mimde og ikke lide af Snue. Kvinderne tage
ofte Deel deri — (Mariner). Som den morsomste
Skildring, jeg har truffet, af hvad der staaer i For-
bindelse med denne Driks Tilberedelse og Brug, an-
fører jeg folgende af Kaptajn Wilkes: —
„Det er et ejendommeligt Ceremoniel, hvorefter
Kongen af Somu-somU, en af Fidschioerne, drikker
sin Ava. Tidlig om Morgenen er det Forste, man
horer, Kongens Herold eller Taler, der udraaber hojt
og lydeligt „Yango-na ei ava“ omtrent ligesom Muez-
zinen i Tyrkiet men dog ikke fra Taget, hvortil Folket
fra alle Kanter svarer „Mama“ (lav Ava). De
Fornemme og Høvdingerne komme strax sammen
rnndtom fra med deres Avakar og Avarod, sætte sig
ned og tale om Dagens Anliggender, medens de
Angre give sig ifald med Avalavningen. De, der
tilberede Avaen, maa have rene og Ufordærvede
Tænder, og det er dem Under stræng Straf forbudt at
synke noget as Saften. Saasnart Avaroden er tygget,
kommes den i Avakarret, hvor der hældes Vand paa
den med stor Formalitet, kongens Herold ro ab et
derpaa i en ejendommelig drævende Tone „Sevu-rui-
a-na“ (byd ham den). Derefter anvendes en be-
tydelig Tid paa at hælde Avaen gjennem KokUs-