301
skaller; og naar dette er gjort, gjentager Herolden
med endnu ftørre Højtidelighed fin Befaling „Sevu-
rui-a-na“. Naar han har sllttget dette nogle Gange,
stemme de andre Høvdinger i med, og nu synge de Alle
„Mana endina sendina le“. En Mand faaer nu
Befaling til at gaa op og bringe Kongen hans Ava,
hvorpaa Sangen rgjen begynder. Taleren anraaber
derpaa deres fornemste Gild Tava-Sava, og de Andre
gjentage deres afdode Venners Navne og bede dem
om deres Beskyttelse og Naade. De bede derpaa
om Regn, for deres Konges Liv, om at der maa
komme wangara papalangi (fremmede Skibe), at de
maa faa Rigdomme og leve for at nyde dem. Denne
Bon følges af det meest ivrige Svar, „Mana endina“
(dlmen. Amen). Derpaa gjentage de nogle Gange
„Mana endina sendina le“. Hver Gang dette
gjenlages, hæve de deres Stemmer, til de uaa den
højeste Grad og fhit te med „O-ya-yeu som de Ud-
raabe i en Tone, der ligner et Rædselsskrig. Denne
Skraalen gaaer nnibt, da ben bliver gjentaget af
hele Dens Befolkning, til den naaer de yderste
Grændser, og naar den ophorer, drikker Kongen sin
Ava. Medens han drikker, klappe alle Høvdingerne
med stor Iiegelmæssighed i Hænderne; og naar han
er færdig, drikke Høvdingerne deres uben videre Op-
hævelser. Nu begynde Dagens Forretninger. Om
Morgenen foretager Folket sig aldrig Noget, for Kongen
har drukket sin Ava. Ikke engang en Fremmed vil
vove at arbejde eller gjore Støj, for denne Ceremoni er