12
hvorledes have ikke enhver Tidsalders Digtere be-
sunget dens Skjouhed og velgjorende Indflydelse!
Lad os et Djeblik opholde os ved Grunden til
Duggens Fald og den Maade, hvorpaa den saa at
sige vælger de Steder, paa hvilke den vil salde.
Alle Legemer paa Jordens Overflade ndstraale
Varme i lige Linier — ethvert varmere Legeme
mod ethvert koldere — og den hele Jord Udsender
selv uophørlig Varmestraaler opad gjennem den klare
Luft i det frie, kolde Rum. Saaledes stræbe alle
Legemer paa Jordens Overflade saa at sige efter en
Lighed i Temperatur, en Ligevægt i Varme, medens
Overfladen som et Hele efterhaanden nærmer sig en
koldere Tilstand. Men medens Solel! stumer paa et
Sted, foregaaer denne Afkjoling ikke, tbi der modtager
Overfladen da mere Barme, end den afgiver; og der-
som ben klare Himmel, nnar Solen er gaaet ned,
skjules af et Skylag, standser og tilbagekaster dette
endeel af den Varme, der undslipper ved Udstraaling,
og forhindrer den derved fra at adspredes. Om
Natten, naar Solen er borte, aikjolcs Jorden incest,
i klare Nætter altsaa mere end i flyfulde; og naax
Skyerne kun tildeels formørke Himlen, blive de Dele
in c c ft afkjolede, der vende mod de klareste Dele as
Himlen.
Fremdeles er den Dampmængde, som Luften er
istand til at holde svævende, afhængig af dennes
TemperatUr. Bed høj Temperatur, i varme Klimater
eller i varmt Lejr kan den bære mere, ved lav Tcm-