13
peratur eller i koldt Vejr mindre. Naar derfor en
Strom af forholdsviis varm Luft, mættet med Fug-
tighed, stiger op til eller kommer i Berøring med en
kold Bjergtop, askjoles den, sættes ud as Stand til
at holde hele Dampmassen svævende og efterlader
derfor en Deel af sin Vandbyrde i Form af cn Tacige
eller Skykappe om Bjergtoppen. Vanddelene, der
svæve i denne Taage, komme igjen tilsyne paa Slet-
terne i Form af Bække eller Kilder, der bringe den
tørstige Jordbund Næring og en behagelig Veder-
kvægelse.
Naar altsaa Overfladen afkjoles ved Udstraaling,
askjoles ligeledes den i Berøring med den værende
Luft og afgiver ligesom de varme Stemme paa
Bjergsiden cn Deel as den Vanddamp, den hidtil har
indeholdt. Dette Vand sænker sig ligesom Taagen,
der svæver paa Hojene, i næsten Uendelig smaa Dele.
Disse Smaadele samle sig paa hvert Blad og hænge
paa hvert Græsstraa i perlende Dtlgdraaber.
Og læg her Mærke til en ftjon Indretning.
Forskjellige Stoffer have den Egenskab nt udstraale
deres Varme og altsaa askjoles med forstjellig Hurtig-
hed. De Stoffer, der forst afkjoles i Luften, maa
altsaa forst og rigeligst trække ben faldende Dugs
Dele til sig. Saaledes er i cn Sommeraftens Kjo-
lighed Græspletten vaab, medens Sandvejen er tor; og
den rorstige Eng og ethvert gront Blad indsuge den
nedstigende Fugtighed, medens det nogne Land og
den bare Landevej endnu ikke mærke dens Fald.