14
Og fra det samme atmosfæriske Forraad af Vand-
damp komme de forfriskende Regnskyl, der nedstige i
vor tempererede Zone, og den Pladskregn, der ned-
styrter i Strømme i de tropiske Egne — alene Maa-
den, hvorpaa de falde, er noget fvrskjellig.
I Atmosfærens ovre Egne bevæge Stromme af
kold Lllft sig bestandig fra Nord og Strømme af varm
Lllft fra Syd. Naar to saadanne Stromme af Ulige
Temperatur, hver mættet med Fugtighed, modes i
Atmosfæren, blandes de, og Blandingen har begges
Middeltemperatm. Men Luft af denne Middeltem-
peratur er ikke istand til at bære den Middelmængde as
Vanddamp, der indeholdtes i de to Stromme. Føl-
gelig danner der sig ligesom paa Bjergsiden en Sky,
og FUgtighedeUs Overskud samler sig i Draaber og
falder til Jorden i Form af Regn.
Naar vi overveje, hvor ringe et Forhold Vand-
damp, der sindes i Luften — saa at dersom den paa
een Gang faldt ned over hele Jorden, vilde den fim
bedække Overfladen til en Dybde af 5 Tommer, kunne
vi ikke uden Forbavselse tænke paa de Uhyre og sta-
dige Virkninger, den fremkalder. Den Regnmængde,
der aarlig falder paa vore (Englands) Oer, vilde,
dersom den faldt paa een Gang, bedække dem til en
Dybde af 25 til 30 Tommer; og med Undtagelse af
Midtspaniens Hojland er der faa Lande i Vestevropa,
hvor Dybden as den aarlige Regn er mindre end 20
Tommer. Og al denne Regn nedstiger fra cn Atmos-
fære, der sandsynligviis ikke indeholder mere paa een