Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
53 indeholde te smaa Korn 2 Procent af cn flygtig Olie, 2 Procent Garvestof og 10 Procent af et ejendomme- ligt Bitterstof. Det sidste er den bedst bekjendte Le- standdeel af Rumlen og giver vore Olsorter Bitterhed. I Blomstens andre Dele findes der ligeledes en bitter Bcstanddeel, hvormed man fun har anstillet faa nøj- agtige Forseg. Kornenes bittre Bestanddeel skal ikke være narkotisk, men dens virkelige Dirkning paa Le- gemet er Ubekjendt. Garvestoffet hjælper til at klare Ollet. Men nagtet den enkelte Virkning af hver især af de i Hllmleb lomsterne indeholdte Stoffer ikke lader sig paavise med Sikkerhed, er dog den forenede Virk- ning af dem alle tilsammen vel bekjendt. Hmnle- tinfturernc og -Extrakterne, som vi bruge i Lægekunsten og benytte til vort Ol, indeholde dem alle, saa at alle Humlens gode Egenskaber, i hvilkensomhelst af dens Bestanddele de end have deres Sæde, findes beri i større eller mindre Grad. £>I, der har faaet en tilstrækkelig Hnmletilsætnittg, er derfor aromatifl, tonisk, beroligende, stillende, og i cn ringe Grad narkotisk, dærnpende og søvndyssende. Humlen hjælper ogsaa til at klare Maltdrikke, standser Gjæringen, inden alt Snkkeret forvandles til Alkohol, og gjor saaledes Dllet skikket til at gjemmes uben at blive surt. Ale var Ravnet paa den humlesrie Maltdrik, forend Brugen ar Hamlen indfortes. Dertil sigtes i den allerede meddeelte Attring ar Parkinson og l be tv gamle Linier,