76
engelske Opiumspiser). I mange Aar var Coleridge
en Slave af Opinm, og Maaden, hvorpaa han blev
hengiven dertil, beskrives saaledes as ham selv i et
Drev, dateret April 1814: — „Uden at vide det blev
jeg forført til den forbandede Vane. Paa Gmnd af
en Svulst i Knæet havde jeg i mange Maaneder været
sengeliggende. I en lægevidenffabelig Journal stødte jeg
uheldigviis paa en Beretning om et lignende Tilfælde, der
var blevet helbredet ved en Indgmdning ined Lavdanum,
hvoraf samtidig cn bestemt Dosis anvendtes indvortes.
Det virkede som et Trylleri — so in et Mirakel. Jeg
gjenvandt $ rugen as mine Lemmer, min Madlyst,
mine Aandsevner; og det varede næsten 14 Dage.
Tilsidst ophorte den Usædvanlige Oplivelse, Smerten
vendte tilbage, det f.ormeentlige Lægemiddel blev atter
anvendt men jeg kan ikke gjennemgaa den bedrove-
lige Historie. Det er nok at sige, at der frembragtes
Folger, der virkede paa mig ved Frygt og Fejghed
for Smerte og pludselig Dod" — og Coleridge blev
en Slave af Opinm.
Senere hen, da han levede i Hilset hos en Ben
i Bristol, gav han sig selv i en Læges Hænder; og
her foregik ben sørgeligste Deel af denne Historie. Thi
medens ban lot), som han efter Lægens Forskrifter
gradeviis formindskede den indtagne Dosis, og medens
hans Venner lykønskede sig til, at han var aldeles
helbredt, da han var bragt ned til tyve Draaber om
Dagen, fjøbte han imidlertid hemmelig LavdanUm
og drak det i ligesaa store Doses som for! "3 Hvor
*) Hvem kommer ikke her til at tænke paa Evald, der drak
Breendeviin as Theepotten.