124
paa hvilken be kunne tygge og suge idetmindste en
halv Time." *) Folk, der have mistet Tænderne, have
Bestanddelene lavede i en Dejg, saa de ikke behove
at tygges.
Tilbøjeligheden for Betel stiger i disse ostlige Lande
næsten til Lidenskab. Den omtales med Begejstring.
Mange vilde heller undvære baade Mad og Drikke end
deres elskede Betel -(Blume). Tagalipigeme betragte
det som en Prove paa eu Elskers oprigtige Hensigter
og alvorlige Tilbøjelighed, naar han tager Buyoen
af Munden — (Meye n). Betelnodden er for det
ostlige Archipelag, hvad Cocaen er for det ostlige
Peru.
2) Virkninger af Beteln odden. — Bete-
lens synlige Virkninger cre, at ben foroger Spytaf-
sondringen og formindfler Hududdunstningen. Den
farver Spyttet redt, saa at det salder til Jorden som
Blod. Den giver Munden, Tænderne og Læberne en
rod Farve, der vel indgyder Evropæeme Modbyde-
lighed ved det forste Syn, men af de Indfødte an-
sees for en Prydelse. Den meddeler ogsaa Aanden
en behagelig Lugt, og ansees for at fæste Tænderne,
rense Gummerne og kjole Munden. Saften synkes
sædvanlig, dog ikke overalt.
Dens Virkninger som narkotisk Stof ere ikke til-
strækkelig oplyste. For Folk, der ikke cre vante der-
til, er Nodden meget sammensnerpcnde i Munden og
Svælget, og ben ulædstede Kalk borttager oste Huden
') Mcl)cU; Geography of Plantes (Ray Society), S. 352.