Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
125 og tiliutetgjor for en Tid Smagssandsen; tygger man længere Tid derpaa, foraarsager Betelen Svimmelhed. Hos dem, der ere vante til Brugen deraf, frembringer Betelen derimod svage, men vedholdende oplivende Virkninger. Og at di;'se maa være as en meget behagelig Natur, kan sluttes af den store Udbredelse, Beteltygningen har fundet i Asien. I Indiens lavtliggende, usunde Egne, hvor de Indfodte leve af en sparsom og elen- dig Kost, er den ogsaa virkelig meget gavnlig for Helbreden. Endeel af dens gavnlige Indflydelse i (Lgne, der ere Udsatte for Feber, maa sandsynligvirs tilskrives Peberbladet, som tygges i Forening med Betelnsdden. Man tillægger den en mærkelig Evne tit at vække Personer, der befinde sig under Opiums Indflydelse, ligesom Thee modarbejder Virkningen as spirituøse Drikke. Under sit Besøg hos Sultanen af Sooloo havde Kaptajn Wilkes Lejlighed til at see Betelen anvendt i denne Hensigt. Efter at Sultanens Son havde taget et Par Drag af Opiumspiben, blev han aldeles overvældet og laa stiv og bevidstløs. Saa- snart ban var kommen sig en Smule, forlangte han sin Betelnod for at oplives ved dens opmuntrende Virkninger. Denne blev omhyggelig tygget af hans Tjener til en vis Fasthed, lavet til en Kagle og der- paa puttet i hans Mund. 3) Bestanddele af Beteln odd en. — Be- telnoddens Chemi er fuldkommen dunkel. Den er meget sammen snerpende og har Overflodighed as cn ejendommelig Sort Garvestof, som man i Indien