Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
131 skyldes Peberbladct, hvori Rodden er indsvobt, er ikke blevet godtgjort ved Forjog. Men da andre Peber- arter, der bulges alene, ere bekjendte for at besidde narkotiske Egenskaber, cre Nogle tilbøjelige til at til- skrive dette Peberblad den største Deel af ben ved Beteltygningen frembragte Virkning. Denne Mening deler jeg ikke. Som allerede Udviklet, maa efter vore Knndskabers nnværende Standpunkt de iagttagne Virk- ninger snarere tilskrives den forenede Indflydelse af baade Noddens og Bladets Bestanddele og den che- mist'e Indvirkning af den i Forening dermed anvendte ulædskede Kalk og endelig Svyttets Virksomhed. 2) Det berusende Langpeber. — Avaens (Macropiper methystieum) berusende Virkninger cre. mere sikkre og mere, bekjendte. Denne Plante har en tyk, træet, ru, kryddret Stængel, som, naar den er bleven lavet til en Dcjg og derpaa udblødt i Vand, giver en berusende Drik?) Den bruges meget af Sydhavs Oboerne baade som Lægemiddel og som Berusningsmiddel. Den besidder erkjendte narkotifle Egenskaber, der Udledes af en eller anden i Roden indeholdt Bestanddeel. Det samme Stof findes sand- synligviis i'Bladene, der istedetfor Betelpeberblade tygges i Forening med Betelnoddden. Langpeberets Redder og de tykkeste Dele af Stammerne danne, staarne i smaa Stykker og torrede, en betydelig Handelsgjenstand i hele Indien under *) See „De Drikke, vi tilberede ved Gjcrring." 9*