Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
Ravn as Pipula moola,') men det er mig ilte be- kjendt, om de bruges til narkotiske eller berusende Ojemed. Af Peberplanternes Chemi kjende vi endnu for- holdsviis Lidt. Destillerede med Vand yde de alle en flygtig Olie, der smager og lugter som Peber. Denne Olie er farvelos og har sædvanligviis samme chemiste Sammensætning som Terpentin-, Citron- og' Pomerantsskalolie. Alkohol uddrager as Peberplan- terne forstjellige harpixagtige Stoffer, der i hej Grad besidde Peberets skarpe Egenskaber. Men ved Siden heraf indeholde de Alle ct fast, hvidt, krystallinsk Stof, bekjendt under Navn as Piperin, der stal ligne Chi- nin i Henseende til dets Dirkning paa Bexelfebre. Alle de tre omtalte BestanddeleOlien, Harpixen og Pipennen — udvve i Virkeligheden en gavnlig Indflydelse i Tilfælde as Vexelfebre, og denne Virk- somhed kUlme vi efter min Mening med Gmnd til- strive idetmindste en Deel af deres gavnlige Indflydelse i tropiske Egne. Medens ved Bcteltygningen Reddens sammensnerpende Stos modarbejder Dllbojeligheden til indre Slappelse, bevarer Peberbladets seberfordrivende Stoffer Helbreden midt iblandt de usunde Dunster, som den brændende Sol udvikler af Srunpe, Jungles og vandede Niismarker. 3) Paradiskorn. — Gmneakorn eller Mala- guetapeber er Frugten ikke af en Peberplante, men ‘) Pereira, Materia Medica, S. 1260.