138
Plantes Blade i hyppige korte Hviletider, der vare
særlig bestemte dertil. Brugen af denne Plante var i
Virkeligheden saa udbredt og Begjæret derefter saa
almindeligt, at den dannede den sædvanlige Mont eller
Byttemiddel i Peru?) Brugen af denne Plante var
allerede gammel blandt de indianske Stammer, og
dens Oprindelse tabte sig i den fjerneste Oldtid. Efter
Indførelsen af Guld- og Sølvpenge blev den den for-
nemste Handelsgjenstand. Dens Dyrkning var under
Inkaernes Regjering et Statsanliggende, og tit den
Dag idag er den vedbleven at være af stor Vigtighed.
Det elskede Blad er endnu for Indianeren fra Bjer-
gene hans Livs Nydelse, Trost og til en vis Grad
Nsdvendighedsgjenstand. Man seer ham aldrig Uden
Lcrderposen (hans Chuspa) til hans Cocablade og
hans lille Grceskarflafle til at have pulveriseret ulæd-
sket Kalk i — eller, hvis han er en Boliviaer, den
alkalmske Aske af Quinoaen, as Musaroden eller af
visse andre Planter.
Naar han laver sig til acullicar (at tygge), gjsr
han sig det forst saa bekvemt, som Omstændighederne
ville tillade. Er han belæsset, lægger han sin Byrde
fra sig; han sætter sig ned, anbringer sin Chuspa
mellem fine Knæer og Udtager eet for eet de Blade,
der skulle danne hans nye Kugle. Den Omhu, han
anvender paa denne Forretning, er værd at lægge
Mærke til. Den Tilfredsstillelse, hvormed han stikker
*) Ligesom Tobak nu blandt Tamarnerne, Ovamp verne og andre
Stammer i det sydvestlige Afrika, som nylig cre blcvne be-
søgte af Galton. — See hand Tropical South Africa.
S. 206.