139
sin Haand ned imellem Bladene i en fald Chnspa,
og den Bedrovelse, hvormed han seer paa sin lille
Pose, naar den næsten er tom, — disse Smaating
vise, at for Indianeren er denne Brng en Kilde til
virkelig Lykke vg ikke blot ben simple Tilfredsstillelse
af en Fornodenhed — (Weddell). Altid tre og Un-
dertiden fire Gange om Dagen holder han op med
sit Bjergværks- eller andet Arbeide eller standser paa
sin Rejse og lægger sin Byrde fra sig for i No at
tygge det elskede Blad.
Naar man rider, gaaer eller arbejder, have Bla-
dene kun liden Virkning. Ligesom ved Opmm og
Hamp ere Stilhed og Hvile uundværlige til den fnld-
ftændige Nydelse as de behagelige Virkninger, de
frembringe. I Skyggen af et Træ strækker Indiane-
ren sig i al Magelighed og' stikker engang imellem
nogle faa Blade, mUede sammen til en Kngle (en
acullico) i Munden og efter hver ny Forsyning en
Smnle ulædsket Kalk paa Enden af en Træpind, der
er gjort fugtig og dyppet i hans Kalkflaske. Dette
bringer Bladets ægte Smag Ud og foraarsager
rigelig Afsondring af grønligt Spyt, der deels ud-
spyttes, deels synkes. Naar Kuglen ikke længere
giver Saft, kastes den bort, og der tages en ny Dosis.
Forfriskningstiden, der indrømmes den arbejdende
Indianer, varer fra et Kvarteer til en halv Time og
slmres sædvanligviis med Rogningen af en Papirs-
cigar. Den gjenlages tre eller sire Gange om Dagen,
og den gjennemsnitlige Cocaforbrug er en Unze eller
halvanden Unze i Lobet af 24 Timer og paa Hellig-