140
dage det dobbelte. Ejerne af Miner og Plantager
ere for længe siden komne til den Erkjendelse, at det
er i deres egen Interesse at tilstaa en Arbejdsstands-
ning tre Gange om Dagen for Chaccaren, som den
kaldes, og Indianeren forlader ftrax en Arbejdsherre,
der ssger at bestjære eller berøve ham disse Forfrisk-
ningstider. Under disse Ophold er hans Flegma
aldeles vidUnderlig. Han lader sig ikke bevæge ved
nogensomhelst Tvang eller Venlighed fra Herren eller
Arbejdsgiveren; naar den afgjorte Coquero besinder
sig under Bladets Indflydelse, er han ligegyldig ved
den Uvejrsstorm, der truer med at drukne ham, hvor
han ligger, ved Brolet af glubende Dyr, der nærme
sig, eller den flammende Ild, der bolger imod ham i
Græsset og kan kvæle eller stege ham i hans Leje.
Indianerne, der bebo de peruvianste Andesbjerge
ere Underkastede Anfald af Melancholi eller ere maa-
flee overhovedet af et tungsindigt Temperament. „Z
deres huslige Forhold," siger Tschudi, „ere Indianerne
uselflabelige og morte. Mand, Kone og Born vise
hinanden i Samlivet næsten aldeles ingen ydre Om-
hed. Bomene synes med Frygt at nærme sig For-
aldrene ; og der gaaer Undertiden hele Dage, Uden
at der vexles et venligt Ord mellem dem. Naar
Indianeren ikke er befljæftiget med Arbejde Udenfor
Huset, sidder han merk i sin Hytte, idet han tygger
sin Coca og i Tavshed ruger over sine egne Tanker.*)
*) Travels in Peru, 1838 to 1842, S. 450. London, 1847.