146
stand, er jeg Ubetinget af den Mening, at den maade-
holdne Brug af Coca ikke blot er uskadelig, men at
den endog er gavnlig for Helbreden. Til Stolte, for
denne Anskuelse anfører han talrige Exempler paa
Indianere, der ere blevne gamle, og som næsten fra
Drengealderen have været vante til at tygge Coca
tre Gange om Dagen. Det er ikke sjeldent at træffe
Indianere, der naa den hoje Alder af 130 Aar;
og efter den almindelige Maalestok.for ForbrUgen
maa disse Mcend i Løbet af deres Liv have tygget
ikke mindre en 2700 Pand Blade og dog have be-
holdt en ftlldkommen Stlndhed. Endog den indianske
CoqUero, der nyder det i Overmanl. naaer en Alder
as 50 Aar. Det bruges imidlertid baade i storre
Mængde og med mindre farlige Folger i de hojere
Andes end i de lavere og varmere Egne."
Det er vist, at de pernanfte Indianere altid
have tillagt det de meest overordentlige Dyder. Clu-
sius, der skrev i 1&05, siger, at naar han spnrgte
Indianerne om, hvorfor de bestandig havde Co-
caen i Mmiden, var Svaret, at naar de brugte
den, besværedes de hverken af Hunger eller Torst,
medens deres Kræfter vedligeholdtes, og i Titlen paa
hans Afhandling om Planten (Lima 1794) omtaler
Dr. Unanui den som „La famosa planta del Peru
nombrada coca.“
Nutildags betragte Indianerne Cocaen som noget
Helligt og Hemmelighedsfuldt. Dette Indtryk er
rimeligviis en Arv fra deres gamle Religion, thi paa
Inkaernes Tid spillede Cocaen en Rolle i alle Cere-