189
Kan til Exempel virkelig Sindsforvirring — vt-
trende sig ved falste Forestillinger om en stor Lykke,
om dyb Elendighed eller ved andre sygelige Selvbe-
drag — kan den, sporger jeg, tænkes frembragt alene
derved, at vi i Maven og derved tillige i Blodet,
som gjennemstrommer Hjernens fineste Haarkar, ind-
bringe et fremmed Stos i saa ringe Kvantum, at det
ikke er os muligt at paavise det ved den sædvanlige
chemiske Undersøgelse; og kan ikke den sande, gediegne
Galskab i een eller anden af dens Former have sin
Grund deri, at der as sig selv indenfor Legemets
Omraade Udvikler sig en ringe Mængde as analoge
Stoffer i Besiddelse af lignende Kræfter? Og hvis
det er Tilfældet, vil da Chemien i Fremtiden lære
os at helbrede Sindssygdommene ved at forebygge
Udviklingen af Aarsagerne eller ved bestandig at op-
hæve deres Virkninger?
Besvarelsen af alle disse Sporgsmaal ligger vist-
nok ikke udenfor det Muliges Grændse. Selv mttil-
dags synes vi at kunne gjore os Forhaabninger i saa
Henseende. Hvor paasaldende er nemlig ikke Lig-
heden mellem den as sig selv opstaaede og den ved
kunstige Midler frembragte Sindsforstyrrelse, og hvor-
meget tjene de ikke til at belyse hinanden gjensidigt?
Skjont tilsyneladende fUldkommen vel i legemlig
Henseende forfølges dog den, der lider af Monomani,
af de besynderligste Ideer og Forestillinger og droster
dem bestandig i sine Samtaler, som om de vare sande.
En Patient, der ligger i Delirium, seer Ting, som
Andre ikke kunne bemærke, og meddeler dem til sine