191
Men ere vel be Ting, som sees ved denne Lejlighed,
mere sande og mere virkelige end ved noget af alle
de andre Tilfælde? Ere de ikke Alle Uge meget Folger
as Sandsebedrag — rene Blændværk, som skuffe de
af Sygdom angrebne eller ved bedøvende Drikke for-
virrede Sandser? Og na ar disse forfljellige Tilstande
yttre sig paa en saa overeensstemmende Maade, maa
da ikke ogsaa deres Aarsager og Helbredelsesmaade
ligne hinanden? I ethvert Tilfælde give disse paa-
faldende Overeensstemmelser os Ideen til interessante
chemist - fysi o l o gifte Exp cri menter.
Nogle Fysiologer, som jluttc efter Analogien, gaa
endnU videre. De udlede nemlig ikke blot disse sjeld-
nere Sindstilstande men ogsaa de mere almindelige
og sædvanlige fra den direkte fysiske Indvirkning
as materielle Stoffer. Saaledes opstiller for Exempel
Moreau, ledet dertil as sit nøje personlige Bekendt-
skab med Hampharpixens Virkninger paa ham selv,
den Gisning, „at enhver Følelse af Glæde og Til-
fredshed, selv om den Udelnkkende hidrører fra mo-
ralste Aarsager — en Glæde altsaa, som ikke i mindste
Maade udspringer af jordiske Bevæggmnde, men er
as en reen aandelig, en reen ideel Natur — maaske
ikke er andet end den blotte Fornemmelse af en i
Legemets Indre foregaaende, fysisk Forandring, lige-
som det Samme ogsaa gjælder om den Folelse af
Lyksalighed, der fremkaldes ved Brugen af Haschisch.
Saavidt vi fimne slutte af vor indre Bevidsthed,"
tilføjer han endvidere, „er det os Umuligt at fljelne
mellem disse to Slags Følelser trods Forffjelligheden