Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
211 Men denne Brug har Uden Tvivl ofte medfort far- lige Resultater — hos Fruentimmerne, saaledes som det endnu undertiden er Tilfældet i Stejermarken paa Grmld af en Uforsigtig Anvendelse af den giftige Arsenik — og hos Mandfolkene som Folge af den ophidsende Hamps fladelige Virkninger, hvorpaa man daglig seer Exempler i Orienten. Den har vistnok ogsaa givet Anledning til mange uopdagede og ftjnlte Forbrydelser, sonr nu kim ere samlede og opbevarede i gamle Sagn, da de Lærdes Uvidenhed for længe siden har frakjendt dem -al Troværdighed *) *) Dc talrige Vildfarelser, som man forefinder i Beretninger om Trylledrikke, berettige i høj Grad en saadan Vantro. Taabeligheder as denne Art omtales til Exempel i neden- staacnde Linier: „Kort sagt det ubeskrevne Pergament kan frembringe ligesaa farlige Virkninger som Tryllemidler eller Elskovsdrikke, hvoraf Digteren Lucretius efter Sagnets Be- retning døde; og af en lignende Grund geraadede Kejser Caligula Raseri og i en Slags Afsindighed, da hans Hustru Ccesonia havde indgivet barn en saadan Drik; derfor blev'hun ogsaa, fortæller Josephus, myrdet af Soldaterne, esterar de havde dræbt hendes Ægtefælle. Sandsynligviis har dette Tryllemiddel været den Hipponiancs, der besidder Kraft til at forskaffe os Andres Kjærlighed ligesom den ægte Hippomancs, der tages fra Panden as et Fol, og som Birgil, Propertius og andre Digtere saa hyppigt omtale; eller den Hippomanes, fom ester Theocrits Beretning voxede i Arcadien; eller den Fist, som kaldes Remora, og fom, efter hvad Aristoteles fortæller, medfører Lykke i Kjærlighed og et heldigt Udfald af Retssager; eller den ligeledes as Aristoteles beskrevne Fugl, der kaldes Sippe, eller Fiirbeneh som skjæres i Stykker og overgydes med Biin efter Thevcrit's Forskrifter; eller de Haar^ som'sidde paa Spidsen af Ulvens Hale; eller endelig, som Plinius fortæller, Benene af en Fro eller Skrubtudse, der er bleven henlagt i en Myretue, for at Myrerne kunne afgnave Kjødet". 1 he Cradle oi the 1 win Giants, Science and History, as Henry Christmas, 2det Bind, S. 261. 14*