214
eller Hungersnot) tvang dertil — som for Exempel
Under langvarige Belejringer af befæstede Byer —
taget sin Tilflugt til en lignende Substants Under
Navn af Bjergmeel som et hungerstillende Middel.
I Sydamerika finder Iordspisning ligeledes
Sted hos de indfodte Indianere ved Bredderne as
Orinokofloden og i Perus og Bolwias Bjerge. De
nøjagtigste og mest detaillerede Efterretninger, som vi
i denne Henseende besidde om Indianerne ved Ori-
nokofloden, ere meddelte af Humboldt. Paa 7° 8'
nordlig Brede og 67° 18' vestlig Længde traf han
sammen med Otomakernes Stamme, om hvilken han
beretter Folgende:
„Den Jord, som Otomakerne spise, er en fedt-
agtig, næsten smagles Leer — ægte Potte magerleer
— der har en gUUlgraa Farve som Folge af en ringe
Tildlanding af Jernilte. De udvælge den med megen
Omhu og opsoge den paa visse Steder ved Bred-
derne af Orinoko og Meta. De adskille ved Lagten
den ene Slags Jord fra den anden, da ikke enhver
Slags tiltaler deres Gane ligemeget. De ælte denne
Jord til Kugler, som maale fire til sex Tommer i
Gjenmmsnit, og bage dem ved en svag Ild, indtil
den ydre Overflade antager en rodlig Farve. For
Kuglerne spises, befugtes de igjen. Disse Indianere
ere fordetmeste vilde og uciviliserede Folk, som have
Afsky for al mulig Agerdyrkning. Det er en gjcrngse
Talemaade selv hos de meest fjerntboende Stammer
ved Orinokofloden, naar de ønske at betegne noget