Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

 213 i be franske Kolonier. Om denne Skik endnu finder Sted paa Ctlba og i Brasilien, hvor Slavehandelen endnu ikke ganste er standset, er os ilbekjendt. Nyere Oplysninger om denne Sag mangle ikke blot fra disse Lande men ogsaa fra Afrikas Vestkyst. I det ostligc Asien hersker en lignende Skik paa flere Steder. Paa Om Java mellem Sourabaya og Samarang saae Labillardiore smaa, firkantede Kager af en rodlig Jord blive solgte i Landsbyerne for at spises. Ehrenberg har Undersøgt dem og fundet, at de sorstorstedelen bestaa af Levninger af mikroskopiske Dyr og Planter, som have levet i fersk Vand og afsat sig der. I Runjeetdalen i Himalayabjergene findes der en rod Leerart, der af de Indfødte tygges som et Lægemiddel mod KropsvUlstcr — (Hooker *). Den chemiske Beskaffenhed as denne indiske Leer er endnu ikke bleven undersøgt. I det nordlige Evropa, fornemmelig i de længst mod Norden liggende Egne as Sverrig fortæres der ester Sigende hvert Aar flere hundrede Vognlæs af en egen Slags Jord, der gaaer under Navn af Brod- meel. I Finland blandes en lignende Jord meget almindeligt med Brødet. I begge disse Tilfælde be- staaer den Jord, som bruges, forstørstedelen af tomme Skaller af overordentlig smaa Infusionsdyr, hvori der neppe kan indeholdes noget Næringsstof i den sædvanlige Betydning af Ordet. Ogsaa i Nordtydst- land har man ved forskjellige Lejligheder, hvor Dyrtid ) Himalayan Journals 1 st c Vind, ©. 145.