278
as Log og Franskmandene meddele deres finere Netter
en mild Smag og Lugt as Hvidlog eller Skalotter.
Men i Spanien og Portugal ere Rodlog og Hvidlog
en national Yndlingsspise. Denne Smag harHalv-
een rimeligvils faaet fra Nordafrika; thi der udgjere
overalt — lige fra Middelhavets Kyster til Nilens
Kilder — Nodlog og Hvidlog det meest yndede
Krydderi ved ethvert Maaltid; Araberne, Mavrerne
og de æthiopiske Folkestammer særte ligeledes stor
Priis paa dem*), og sandsynligviis skriver denne
Smag sig fra en ældgammel Tid. Under deres Op-
hold i Orkenen knurrede Joderne og sagde: „Bi
komme ihn den Fisk, som vi aade for Intet i MgYPten,
og Græskarrene og Melonerne, Legene, 9todlogene
og Hvidlogene". Hos de gamle Mgyptere nod
Nedtoget endog guddommelig Dyrkelse, og de nnlevende
Mgyptere kunne slet ikke tænke sig Paradiis Uden
Log. De Rodlog, som voxe langs Nilens Bredder,
have endnu i vore Dage en ganske fortrinlig Smag
og Lugt. Dstasiaterne synes derimod at trænge til
mere pinende Krydderier. Hos dem træder Dyvels-
dræk baade istedetsor det mildere Nodlog og for det
skarpere Hvidlog.
Forunderligt er det, at der paa saa mange sor-
stjellige Steder foles en ejendommelig Trang til disse
Forbindelser af Svovl og Allyl, og at man for at
tilfredsstille den har valgt Plantestoffer as et saa
*) At lægge Hvidløg og Salt under Tungen ansecS as
Araberne for et sikkert Middel mod Tørst og Feber.