282
essant Exempel paa, hvorledes Chemien tjener til at
oplyse Naturfænomenerne. Det blev fvrst tilberedt
og fremstillet i Laboratoriet ved særegne chemiske
Processer, og dets charakteristifle Egenskaber havde
allerede længe været bekjendte og udfllndne, forend
det blev Uddraget af den ildelugtende Plante eller as
den forraadnede Fisk. Det var Lugten af det kUnstigt
tilberebte Trimethylamin, som fotst ledede paa den
Tanke, at det muligviis ogsaa kunde være Skyld
i den levende Plantes Stank og siden i de dode
Fisks. Senere Undersøgelser bekræftede Rigtigheden
af disse Formodninger ved virkelig paa de ovenfor
beskrevne Maader at Uddrage det af begge. Ligesom
det altsaa er Tilfældet med nogle af de naturlige
vellugtende Plantestoffer, saaledes kunne vi nu ogsaa
ved en kunstig Fremgangsmaade tilberede det ildelug-
tende Stos i Chenopotium, saafremt det nogensinde
stalde kllnne lade sig anvende med Fordeel i det
praktiske Liv *).
*) Trimethylamin er ikke det eneste Stof, som besidder
denne Fiskelugt. En anden flygtig alkalisk Forbindelse, det
saakaldte Propylamin, lader sig ved Lugten meget van»
stelig skjelne fra Trimethylamin. Disse tvende Produkter be-
staa ogsaa af de samme Grundstoffer forbundne med hinanden
i det samme Forhold — det vil med andre Ord sige, de ere
isomeriske (See ovenfor S. 230). Deres chemiske Egen-
skaber og deres chemiske Beskaffenhed ere iøvrigt meget for-
ffjellige. Den Maade, hvorpaa de ser Atomer Kulstos (C),
ni Atomer Brint (H) og det ene Atom Kulstof (N), som
sammensætte de to Forbindelser, ere grupperede ligcovcrfor
hinanden, tænker man sig at være følgende ved hver især: —