359
a. At en stor Deel af den i Blodet optagne
Ilt forbinder sig med GlUtinen i Fødemidlerne for
dermed at danne Legemets ejendommelige Stoffer.
Ved denne chemifle Proces maa der derfor frem-
bringes en vis Mængde Varme, som tilføres Dyrets
Legeme.
b. At Ilten tgjen forener sig med Organismens
ubrugelige Stoffer for at gjore dem bedre skikkede til
at Udstilles. Fosforen omdannes saaledes til Fos-
forsyre, Svovlet til Svovlsyre, de kvælstof- og kiil-
stosholdige Substantser til Urinstof og Urinsyre o. s. v.
Enhver Deel af Legemets Masse, som stal fjernes,
forbinder sig paa fin Vej Ud af Organismen med
mere Ilt, og ved enhver ny Forbindelse avles der
igjen mere Barme.
Man kan overhovedet i Almindelighed sige, at
alle de vigtigere chemifle Omsætninger, som sinde
Sted inde i Legemet, ere Iltningsprocesser. Ved
enhver faadan Udvikles der en vis Mængde Larme;
men den egentlige Hovedkilde til den dyriske Varme
er og bliver dog den særegne Proces, der bevirker
Killsyrens og Landets Dannelse og Udskillelse gjennem
Hilden og Sangerne. Alle de andre Kildet fuiine,
faavidt det er os bekjendt, i en kort Tid være Uvirk-
somme Uden at forvolde Dyret nogen alvorlig Skade;
men stands blot et enkelt MinUt denne ene — øje-
blikkeligt vil da Hjertet ophore at siaa.
I denne Legemets velbegnlndede og uafviselige
Trang til en stadig Dannelse af Kulsyre og Band
finde vi ogsaa Forklaringen af tvende mærkværdige