366
gjsre imidlertid Blomsternes Blade en Undtagelse.
De Udskille nemlig ligesom de levende Væsener Kul-
syre og indsuge Ilt, og af alle en levende Plantes
Dele ere derfor ogsaa fun Blomsterne fjendtligt varmere
end den dem omgivende Luft. Som oftest er deres
Temperatur blot een eller halvanden Grad hojere end
Luftens, men i enkelte sjeldnere Tilfælde Udvikle de
dog en ved Følelsen let bemærkelig Varme. Dette
gjælder navnlig om visse Planter af Armnsfamilien,
hos een as hvilke — Arum cordifolium — man i
Blomsterne har iagttaget en Varme af 121° Fahr.
(395/9° R.), medens Luftens Temperatm kun var
henimod 66 0 Fahr. (151/»0 R.). Ligesom hos Dy-
rene er det den fra Luften optagne Ilts Forbindelse
med c il eller anden stivelseagtig Bestanddeel af
Blomsterbladenes Saft, som denne VarmeUdvikling
maa tilskrives. Dette bekræftes af ben Kjendsgjer-
ning, at jo mere Ilt Blomsterne optage, desto hojere
stiger ogsaa deres Temperatur.
III. Hvad Betydning har Dyrenes Aand e-
dræt for den ovrige Natnr? — Bed Besvarelsen
af dette Sporgsmaat funnc vi satte os i stor Korthed.
De levende Væsener staa ikke isolerede eller
selvstændige i Naturens altomfattende Rige. Ilten
er ikke Udbredt i Atmosphæren i et faa neje afmaalt
Forhold for blot at komme de varmblodige Dyr til-
gode ved Aandedrættet, heller ikke have de forst'jellige
Legemsorganer i deres vclberegnede Virksomhed alene
Dyrenes eget Velvære til Formaal. Disses Aande-