367
dræt tilsigter ligesaa vel Planterigets Bestaaen som
deres egen Livsopholdelse.
Ni have allerede tidligere feet, at der i fem
tusinde Maal atmosfærisk Lllst kun indeholdes to Maal
Kulsyre, og at ethvert Blad af den Uhyre Masse
Planter, Jorden frembringer, Under Sollysets Paa-
virkning Uophørlig uddrager denne stærkt fortyndede
Gasart af Atmosfæren og indsilger den. Z Lobet
af meget faa Aar vilde imidlertid samtlige Planter
ved denne deres Virksomhed have forbrugt det hele
Knlsyreforraad, hvis ikke Atmosfæren, for at er-
statte det livlige Tab, Uafladeligt fik nye Tilfsrfler
deraf. Dyrenes Aandedræt er en af de rigeste Kilder
til disse Tilfsrfler. Den Kulsyre, som de Uafbrudt
deres hele Liv igjennem Udskille gjennem Huden og
Langerne, træder istedetfor den, som Planterne ligesaa
uafbrudt indsuge. Uagtet derfor alle de naturlige
Livsprocesser i Legemet bestandig dreje sig om dette
som Midtpunkt, og Dyret ved enhver Bevægelse, det gjor,
kun synes at befordre sit eget Vel, arbejder det dog
tillige samtidig Ubevidst til Gavn og Fordeel for en
underordnet og fremmed Klasse Læsener. Vel er det
sandt, at dets eget Liv beroer paa denne rastlose
Virksomheds uafbrudte Fortsættelse; men selv Dyrets
Liv er dog tun et Led af en storre Stække, hvori
enhver Ting Paa Jorden, lydig mod Naturens Bud,
indtager sin Plads for at bidrage Sit til Opnaaelsen
af et hojere Formaal.
Menneskets Aandedræt har saaledes en dobbelt,
deels indad- og deels udadrettet Virkning; i forste