374
rafteer — at denne Alkalinitet er stærkere, medens
man spiser og Umiddelbart, efterat man har spiist,
men derpaa lidt efter lidt aftager, faa at Spyttet
efter en langvarig Fasten tilsidst bliver syrligt — at den
fremdeles ogsaa er stærkere efter Nydelsen af saadanne
Gjenstande, som ere vanskelige at fordøje — og en-
delig, at der ofte opstaaer Halsbrynde og Syre i
Maven, naar man istedetfor at synke de i MUnden
afsondrede Vcedsker spytter dem nd — (Wright).
Disse Omstændigheder vise ikke alene den nøje For-
bindelse, der besteraer imellem Fordojelsesprocessen og
Spyttets alkalinske Charakteer, men antyde tillige en
umiddelbar Omsorg af NatUren for bestandig at til-
vejebringe de ved denne Livsproces UUndværlige og
nødvendige Stoffer.
Den anden mærkelige Omstændighed bcstaaer
deri, at Spytafsondringen bliver langt rigeligere, saa-
snart Maden er sunken. Dette er selv da Tilfældet,
naar man synker Foden uben at tygge den. Ind-
bringer man Maden gjennem en kunstig Aabning i
Maven og altsaa slet ikke lader den passere gjennem
MUnden, vil der ligeledes strax blive afsondret en
rigelig Mængde Spyt af alkalinsk Beskaffenhed, og fra
Mllnden vil dette da gjennem Spiseroret styde ned i
Maven for at understotte og befordre Fordøjelsen.
Man kan igrunden med en vis Ret sige, at Spyttet
bestandig lurer paa en Lejlighed til at gjore Nytte,
naar man erindrer, hvor let Tænderne ved den blotte
Tanke paa et velsmagende Maaltid lobe i Band.