386
har været Udsat, næsten mistet alle sine nærende Be-
standdele. Ikke destomindre lider den dog atter her en
Forandring i sin chemiske Beskaffenhed. Da Nærings-
saften forlod Maven, var den svagt simr. Tilblan-
dingen af Galde gjorde den alkalinsk, og denne Egen-
stab' bevarede den paa hele Dejen igjennem Tynd-
tarmene. Men i Blindtarmen bliver den igjen svagt
syrlig, hvilket fornemmelig skyldes Tilstedeværelsen af
fri Mælkesyre. Hvorledes denne Forandring gaaer
for sig, veed man endnu ikke rigtig bestemt. Hen-
sigten dermed synes imidlertid at være den ved den
nævnte Syres Indvirkning at oplose alle de Rester
as Glntin, som Fødemidlerne, og da især de vege-
tabilske, endnU muligt kunne indeholde, og saaledes
fuldstændigere at Uddrage deres nærende Bestanddele.
Dette vinder endnu mere i Sandsynlighed, naar vi
erindre Blindtarmens betydelige Størrelse og Udvid-
ning hos de planteædende Dyr. De Ubenyttede Rester
af Foden holdes her tilbage i nogen Tid for at
gjennemgaa en sidste Fordøjelse, inden de til ^lnt-
ningen Udtommes as Tarmkanalen.
Ovenstaaende Skildring giver os en kort, men
nogenledes tydelig Forestilling om den hele For-
døjelsesproces — hvorledes den foregaaer, hvilke
Organer den sætter i Virksomhed, og hvilke chemiske
Kræfter den benytter og bestandig har til sin Raadig-
hed. Paa hele Vejen fra Manden lige ned til Tyk-
tarmen Undergaa Fødemidlerne en særegen Kognings-
eller Bearbejdelsesproces, og fra ethvert Punkt as
denne lange Kanal fore da Mælkekarrene og Suge-