394
chemist Forandring — sandsynligvüs en Iltnings-
proces — og bliver derved Uskikket til at spille den
samme Rolle som tidligere i Legemets Huusholdning.
Alle disse forandrede og Ubrugelige Partikler bort-
fores Uophørlig igjennem Blodaareme og erstattes
bestandig af nye Støjdele, som Ptllsaarcrne afsætte.
At enhver Legemsbevægelse medfører et Tab af
Legemets Stoffer eller et Slid paa dets Masse er
en almindelig antaget Mening. Men hvadenten nu
Bevægelsen er den sande Aarsag hertil eller ikke, er
Stoftabet selv dog aldeles Utvivlsomt. Naar man
fulter et Dyr, taber det i fire og tyve Timer en
Fjortendcdeel til en Tolvtedeel af fin Lægt. Dette
Tab falder ikke udelukkende paa Fedtet, men Udstrækker
sig tildeels ogsaa til Legemets ovrige Bestanddele. Det
er saa stort, at selv hele Blodmassen ikke formatter
at erstatte det. Neppe er derfor Maven tom hos et
Dyr, forend det strax begynder at tære paa sig selv.
Selv om et Dyr imidlertid fodres saa godt, at
det Uden at tære paa sit eget Legeme kan udskille
det normale kvantum Kulsyre gjennem Lungerne,
foregaaer der dog, som sagt, uafbrudt paa et-
hvert Punkt i Legemet en ftifteviis Tilintetgjorelse
og Fornyelse af dettes Bestanddele. Om dette
Stofskifte er cn Folge aj den uophørlige Be-
vægelse eller Virksomhed af Legemets forskjellige
Organer, eller om det fremkaldes as andre Grunde,
er i sig selv temmelig uvæsentligt. Det gaaer i
ethvert Tilfælde saa rast og saa livligt for sig,
at man i Gjennemsnit ikke kan anslaa det Tids-