395
rum, der ud fordre s, for at hele Legemet kan blive
fornyet, til mere end tredive Dage. Forresten varierer
naturligviis Hurtigheden af den almindelige Stof-
vexel hos de forskjellige Individer efter Levemanden,
Foden, Livsstillingen o. s. v. De sorstjellige Dele af
Legemet opslides og erstattes sandsynligviis heller
ikke Alle med samme Hurtighed. Vælge vi for Ex-
empel Summen af det Arbejde eller af de Bevægel-
ser, som ethvert Organ Udforer, til Maalestok ved
Bedømmelsen af Substantstabets Størrelse, saa vil
Hjernen under en anstrængt Tænkning være Sædet
for en livligere Stofvexel, og Mufllerne Under et
haardt legemligt Arbejde være Underkastede et hurtigere
Slid og en raskere Fornyelse, hvorimod Stoiomsæt-
nmgen i Nerver og Milskler under Træghed og
Uvirksomhed af Aand og Legeme i en tilsvarende
Grad vil vise sig treven og langsom.
Li kunne saaledes for det Andet med fuld Ret
opstille den Sætning, at Mennesket s o rd s jer for at
kunne bevæge s i g — eller for at kunne erstatte det
stadige Tab af materielle Dele, som hans aldrig hvilende
Legeme under sin rastlose Virksomhed uafbrudt lider.
Dette Tab udjævner Blodet, og for at dette kan være
istand til at gjore sin Pligt uben at fremkalde en
vedvarende Stofmangel i Legemet selv, maa ben ind-
vendige Kogningsproces bestandig være i fuld Virk-
somhed.
De Sporgsmaal, vi opstillede i Begyndelsen as
dette Kapitel, erc nu alle besvarede. Hvad vi for-
døje, bestaaer i det Væsentlige af Stivelse, Fedt,