57
tor Jord af en eller anden Slags, hvori Planter
kunne voxe, ophedes i Luften til Rodglodning,
vil endeel deraf brænde bort, og det Tilbageblevne
have en kjendelig formindsket Vægt. Den brænd-
bare Deel, der saaledes forsvinder, bestaaer af de
dyriske og vegetabilske (eller organifle) Stoffer, hvoraf
al Jord indeholder en kjendelig Mængde. I nogle
er Forholdet meget ringe som i Sandjorden, hvori
Kaneeltræet voxer ved Colombo paa Ceylon, der
kun indeholder een Procent af organifle Stoffer. I
andre er det meget ftort som i vore egne Torvjorder,
af hvilke mange tabe over ak af deres Vægt, naar
de brændes i Lnften.
Dernæst, at den jordagtige, »brændbare Deel
af Agerjorden — foruden Sandjordernes Kiselsyre, Leer-
jvrdernes kiselsure Leerjord og Mergeljordernes knl-
sure Kalk — indeholder forfljellige andre Stoffer, lejlig-
hedsviis i stor Mængde. Blandt disse cre Kali, Na-
tron , Magnesia, Iernilte, Svovlsyre og Fosforsyre*)
de vigtigste.
I alle Jorder, hvori Planter voxe og trives,
sindes ethvert af disse Stoffer. Mangle de aldeles,
vil Planten ikke voxe. Findes de i for ringe Mængde,
forkrøbles og vantrives Planten. Voxer den samme
Planteart for længe i den samme Jord, vil eet eller
flere af disse Stoffer blive sjældent, enten absolUt
eller i den Tilstand, hvori Planten kan optage det;
*) Svovlsyre, der kaldes saaledes, fordi den indeholder Svovl,
er det Navn, Chemikcrne give Vitriololie; og Fosforsyre er
det hvide Stof, der frembingcs, naar Fosfor brændes i
Lusten.