441
bage til Luften eller Havvandet og erstatter derved
den betydelige Mængde, der hver Dag gaaer tabt
og fængsles i Jordens Skjod til dens faste Kalk-
steensmasser. Hvis vi vidste, hvor lang Tid der hen-
gaaer, førend Jorden igjen Udstøder det, som den saa-
ledes daglig drager ind i sin Masse, saa vilde vi
maafle være istand til at beregne, hvor mange Aar-
himdreder dette Uinaadelige Kredslob behover for een
Gang filldstændig at tilbagelægges.
Det er altsaa ej blot Atmosfærens Vanddamp,
men ogsaa dens Kulsyre, der Uafbrudt tilbagelægger
dette Kredsløb. Medens den KUlstofmængde, der
indeholdes i Lusten, fra Atmosfæren gaaer over til
Planterne, fra Planterne til Dyrene og fra Dyrene
til Luften igjen — og det ofte mange Gange i een
Menneskealder Uden nogensinde at dvæle i længere
Tid som fast Bestanddeel af eet og samme Legeme
— bevæger alt det Klüstof, der findes i hele Verden,
sig langionlt i et endnu ftørre Kredslob mellem
Himmel og Jord. Det begynder med at Udstødes af
Jorden i Form af cn spændig Luftart, optræder der-
paa i korte Mellemrum paa sin Vej under mange
vexlende, hinanden afløsende Plante- og Dyreformer,
indtil det tilsidst efter at have endt sit Kredslob igjen
stjUles i Jorden i Form af sorte, forstenede Planter,
eller i faste Kaltstcenslag.
III. Kvælstoffets Kredslob. — Bi gaa
NU over til et Kredsløb, der er af en mere indviklet
Natnr, men om muligt endnU interessantere, fordi