442
det er nærmere knyttet til vore personlige Forhold,
vort hele fysiologiske og huuslige Liv.
Naar man, som jeg allerede tidligere har om-
talt, udbløder Hvedemeel til en Dej og ndvadster denne
Dej paa en Si eller et Stykke tyndt loj, s aa længe
som Vandet, der lober igjennem, er mælket, vil der
paa Sien blive en klæbrig, sejg Masse tilbage, der
ligner Fugleliim, og som er bekjendt Under Navn af
Glutin eller Planteliim; hvis man lader den mælkede
Pædske bundfælde sig, vil et hvidt Pulver, som er
almindelig Hvedestivelse, samle sig paa Banden af
Karret.
Bed denne Proces adskilles Hvedemelet i to
meget forfljellige chemiske Stoffer — Stivelse og
Glutin. Det bestaaer i Hovedsagen as disse to Dele
og er i denne Henseende et Monster for alle de
Plantestoffer, der benyttes som Næringsmidler. De
indeholde Alle som Hovedbestanddele to Klasser
Stoffer, der svare til Stivelsen og Glutinen i Hveden.
Bed at iagttage Klüstoffets Kredslob saae vi, hvad
der bliver' af Planternes Stivelse eller Meelstof,
naar det fortæres af Dyr; vi ville nu gjennemgaa
de Forandringer, i hvilke Glutinen tager Deel.
Glutin adskiller sig fra Stivelse og Fedt ved at
indeholde Kvælstof, som er den Luftart, der ndgjor
næsten fire Femtedele af Atmosfærens Masse. Der-
næst findes Kvælstof i Ammoniak — denne velbe-
fsendte, sammensatte Gasart, der meddeler Salmiak-
spirims og det i Handelen forekommende Hjortetaksalt
sin gjennemtrcengende Lagt, og som Skedevand er