462
er tilsid st bleven spredt. Deres tomme Grave have
overlevet dem og staa endnU som svrgelige Minder
brydelscn af Kongernes Gravmæler i St. Denis. Communen
forandrede dette Decret til et Angreb mod de Døde selv ....
Bronccportcne, der af Karl den Store vare fkjænkede til
Domkirken i Sk Denis, faldt for Oxernes Slag . ... De
væltede Liigstencne bort, gjennemsøgte Gravene, krænkede de
Afdødes Hvilested og bragte en uhyre Masse as balsomeredc
Liig, hensmuldrcnde Menneffebeen og tomme Hjerneskaller af
Konger, Dronninger, Prindser, Ministre og Biskopper frem
for Dagens Lys. Pipin, Grundlæggeren af det karolingistc
Dynasti og Fader til Karl den L-lvre, var nu blot en
Haandfuld graa Afle, der i et Ojeblik blev spredt af Vinden.
De lemlæstede Hoveder as Turenne, Duguesclin, Ludvig den
Tolvte og Frants den Første bleve kastede hen ad Gulvet...
Under Choret laa Kongerne og Dronningerne af den første
Kongestamme og nogle af den tredie, Hugo Capet, Philip
den Dristige og Philip den Smukke, begravnc. Pøbelen søn-
derrev deres salmedc og lasede Liigklædcr og kastcde dem i
en stor Grube med læsket Kalk i ... de stængte Liget af
Henrik IV. i den fælleds Grav. Hans Søn og Sønnesøn
Ludvig XIII. og Ludvig XIV. vandrede samme Bej. Ludvig
XIII. var kun en indtørret Mumie; Ludvig XIV. en sort,
ukjcndelig Masse as vellugtende Krydderier. Ludvig XV. kom
sidst ud as sin Grav. Bourboncrncs Gravkjældcr ryddcdcs
fuldstændig for sine Liig — hele Armfulde Dronninger,
Prindser, Prindsesser bares bort af simple Arbejdsmcrnd og
kastedes i den fælleds store Grube." Lamartine l'Uistoirs
des Girondins, Livre III § 23.
Al denne Vanhelligelse undgik kun Turenncs Levninger.
Frelste sra ødelæggernes Hænder af en patriotisk Beundrer,
blcve de først skjulte i en ubckjendt Krog af Jardin des
Plantes, men senere overgivne i Alexander Lenoirs Varetægt
og as ham opbevarede tilligemed en heel Mængde andre
mærkværdige Gjcnstande i Musæet i det lille Augustiner-
kloster. I September Maaned 1799 førtes de af Napoleon,
dengang Consul og Sejerhenc, fra dette Sted til en pragt-
fuld Grav, der var indrettet for dem i Jnvalidckirken, og
nedlagdes her med megen Pomp — „hvor", siger Thiers,
„hans Legeme nu hviler, og hvor han snart blev efterfulgt
as sin Staldbroder i Hæder og Ære, den berømte og ret-