464
Der st a a endnu kun nogle faa Betragtninger
tilbage for at ftildstændiggjore vor Beskrivelse as de
mineralske Stoffers Kredslob.
Uagtet saavel Planterne som Dyrene altid igjen
vende tilbage til Jordens moderlige Skjod, forblive
dog ikke alle de Mineralstoffer, som de indeholde,
netop paa det Sted, hvor de ere nedlagte. Regn-
vand, Bække og Floder bortskylle daglig en Deel af
de Materialier, der ere saa vigtige for Plante - og
Dyrorganismernes Bestaaen, og fore dem fra det faste
Land ud i Havet. Det naturlige Forraad af mine-
ralske Næringsstoffer bliver derved Dag for Dag spar-
sommere og IordbUnden derfor tillige Usnigtbarere
og mindre tjenlig for Plantevegetationen.
Men ogsaa paa denne Omstændighed sogcr Na-
turen at raade Bod. Den faste Klippemasse, hvoraf
Jordskorpen bestaaer, indeholder alle de væsentligste
Former af uorganiske Stoffer i en ringe Mængde.
Efterhaauden som nu denne Klippemasse sorvittrer
og blander sig med den øvrige Jord, leverer den
stadig smaa Tilstad af enhver mineralsk Bestanddeel
— som for Exempel af Fosforsyre, Kalk, Magnesia
o. s. v. Disse Stoffer oploser nu Vandet i Kilderne,
der Udspringe mccr eller mindre dybt inde i Klipperne,
og forer dem med sig linder sit Lob. Paa mange
Steder modtager IordbUnden saaledes daglig smaa
Tilførsler, som Erstatning for det naturlige Stostab,
den stadigt lider. Til dette Erstatningsværk med-
virke ogsaa de store Have. De hæve deres vældige
Bolger hojt op i Luften og styrte dem atter ned