Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
Jjcrbe Rafl ile s. Planten, vi dyrke. Hvad er en fuldkommen Plante. — Barmens Dirkninger paa Planten. — Den indeholder Kul, Nand og mineralske Stoffer. — Plantens Forhold til Lusten. — Bladets Bygning. — Dets Porer indsuge Kulsyre og udaande Jlt. — Forhold til Vandet. — Nodens Bygning. — Ojemcd, Vandet tjener. — Forhold til Jordbunden. — Planter foretrække Tørv-, Sand- eller Leer-Bund. — Virkninger as Udtørring, as Kalk eller af Gjødning. — Gjøde- kunsten. — Hvorledes Blomsternes Farver kunne forandres. — Dyrknings Jndflydelse paa vilde Planter. — Guleroden, Kaalen, Roen. — Havefrugter, -Blomster og -Bæxtcr. — Hvedens Oprin- delse og dens Asarter — Hvorledes disse Forandringer tre frem- bragte. — Planter, der følge Menneskets Fodspor; hvorfor de gjøre det. — Bæxtens Hurtigbed under gunstige Omstændigheder. — Gjærplanten i Druesast. — Fabrikation af tør Gjær. — Che- mistc Forandringer i Planten. — Frembringelse af talrige ejen- dommelige Stoffer: Lægemidler, vellugtende og andre nyttige Stoffer. — Bladgrøntet og Nældegiften. — Overtrækket paa den modne Kartoffel, Æblet og den unge Kvist. — Almindelige Ojc- med, som Vegetationen tjener. — Den pryder Landskabet. — Med Hensyn til den døde Ratur renser den Atmosfæren, frembringer vegetabilsk Muld og danner Forraad af brændbart Stof. — Med Hensyn til de levende Dyr tjener den som Viojemcd deres Be- kvemmelighed og Velvære, men dens Hovednytte er at ernære dem. — Talrige interessante chcmifke Spørgsmaal, der bringes paa Bane ved de naturlige Forskjelligheder og uecnsartcde Virk- ninger as den Plantesøde, som de planteædende og altædende Slægter fortære.