Hverdagslivets Chemi
efter James F. W. Johnstons "The Chemistry Of Common Life". Først Del

År: 1855

Forlag: L. Leuin´s Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 487

UDK: 660

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 874 Forrige Næste
70 Kundflab til de dyrkede Plantere chemifle For- hold gjor Chemiens Forhold til den Jordbund, vi behandle, endnu mere iøjnefaldende. En filldkommen Plante bestaaer væsentlig af to Dele: Stammen og Bladet. Noden er en Underjor- disk Forlængelse af Stammen, ligesom Barken er en Forlængelse nedadtil af Bladet. De enkelte Dele af Blomsten ere ligeledes hin forandrede Blade. Naar en Plantedeel opvarmes i et titluffet Kar, afgiver den Vand, Eddike og Tjærestof, og efterlader en stor, sort, knlagtig Masse, bekjendt under Navn af Trækul; eller naar Træstykker lægges ovenpaa hin- anden i fri Luft, bedækkes omhyggelig med Græstorv og brændes under liden Tilgang af Luft, Undflipper Tjæren og de øvrige Stoffer i Atmosfæren, medens Kulmassen bliver ufortøvet tilbage under Græstorven. Dette Træklll er Knlstof i uroen Skikkelse. Træeddike- fabrikanten samler de flygtige Stoffer som de vig- tigste Prodllkter. Kulsvieren lader dem Undvige, da det sorte Bnndfald er Gjenstand for hans Bestræ- belser. Begge Experimenter ere dog i Granden de samme, og begge bevise, at Kill og Vand udgjore en stor Deel af alle Planters Vægt. Naar et Stykke Træknl brændes i Luften, for- svinger det efterhaanden; men naar hele Forbræn- dingen er ophort, bliver der en ringe Askemængde til- bage. Det samme sees, dersom en Deel af en le- vende Plante brændes i Lllften. Endog et Stykke Straa, der stikkes i Flammen af et Lys og antændes, vil efterlade en forholdsviis betydelig Askemængde,