71
Alle Planter og alle Plantedele indeholde derfor for-
uden Vand og Kul ligeledes en kjendelig Mængde
mineralsk Uorganisk Stof, der er uforbrændeligt og
forbliver nfortæret, naar de brændes i Lnften.
Klllstoffet i Planten har hovedsagelig sin Op-
rindelse fra Luften; Vandet og Mineralstoffet hoved-
sagelig sra Jordbunden, hvori den voxer. Planten,
vi dyrke, staaer saalede§ i et inderligt chemist Forhold
tit Lllften, vi indaande, Vandet, vi drikke, og Jord-
bunden, vi behandle. Jeg stal kortelig belyse disse
enkelte Forhold efter hinanden.
For det Forste. Planten staaer i Berøring
med Lnften gjennem dens Blade og dens Bark.
Bladets Overflade er besaaet med talrige smaa Porer
eller Munde (stomata), igjennem hvilke Gasser og
Vanddamp bestandig træder ind og Ud, saalænge Plan-
ten lever. Dm Dagen udaande de Ilt og indsUge
Kulsyre. Dm Natten finder det Modsatte Sted, de
indsuge da Ilt og ndaande Knlsyre.
Vi have allerede sect, at Kulsyre bestaaer af Knl-
stof og Ilt*). Det er fra den store Mængde as
denne Gas, som Planterne indsuge om Dagen, at i
Reglen storste Delen af deres Killstof skriver sig.
De smaa Munde, der bedække Bladet, ere et reent
Vidunder ved deres Antal og Virksomhed. Paa en
eneste Kvadrattomme af et almindeligt Syringblad
har man talt 120,000; og den Hurtighed, hvormed
de virke, er saa ftor, at en tynd Luftstrøm, der
*) See „Luften, vi indaande."