Panama-Canalen i 1912

107 Baron Alexander von Humboldts Reiser fra 1799 til 1804 i Central- og Sydamerika. Han fremsatte ikke mindre end 9 forskellige Canalprojecter. Af disse maa særlig nævnes Tehuantepec Routen i Mexico, Nicaragua Routen, hvor de store Søer i Forbindelse med San Juan Floden vilde frem- byde store Lettelser ved Gennemgravningsarbeidet, Panama Routen fra Panama til Chagres Floden ved Gamboa og Atrato Routen fra Cupica paa Stillehavskysten til Atrato- floden og ad denne ud til den Dariske Bugt. Humboldts Reiser have mere end noget andet bidraget til at vække Interesse for en Gennemskæring fra Hav til Hav af Central-Amerika, og det var hans Værker herom, der fremkaldte Goethes mærkelige Spaadom om, at de Forenede Stater før eller senere vilde bringe denne Plan til Udførelse. Efter at det spanske Aag var bleven afkastet, omkring 1820, af samtlige central- og sydamerikanske Republikker, vaagner der ogsaa Interesse hos disses Undersaatter og Congresser for Canalprojecter. Simon Bolivar lod som Præsident for Republikken Ny Granada (det senere Columbia), der omfattede den nuværende Republik Panama, en Route opmaale, som væsentlig fulgte Panama Jernbanelinien (se Kortet over Canalzonen), som den nu løber. I 1825 vedtog de da existerende Forenede Stater af Cen- tral-Amerikas Congres, at en Canal skulde bygges tværs gen- nem Nicaragua, og en Concession blev overdraget et ameri- kansk Selskab: „The Central-American and United States Atlantic and Pacific Canal Company". Nicaraguarouten har været Genstand for indgaaende Un- dersøgelser, som vi have berørt, forinden Valget endelig faldt paa Panamarouten. Den væsentligste Anke imod denne Route C. P. O. Moltke: Panama-Canalen i 1912 8