Panama-Canalen i 1912

108 er dens Nærhed af Vulcaner og de derfor hyppig i denne Egn forekomne Jordskælv. Dens Længde vilde være 176 miles, eller omtrent 4 Gange saa lang som Panamarouten. Endvidere vilde de politiske, urolige Forhold i Republikken Nicaragua være en stadig Trudsel for saavel Arbeiderne som Canalens Bevogtning. Havneanlæg ved denne Routes Ende- punkter vilde endelig frembyde store Vanskeligheder. I Aarene 1870 og 1873 udførtes under Ledelse af da- værende Commander, nu Contreadmiral T. O. Selfridge nogle særdeles interessante Opmaalinger af saavel den caledoniske Route som af San Blas- og Atratorouterne. Den første blev befundet upractisk paa Grund af det betydelige Høidedrag, den skulde føres igennem, og paa Grund af, at der manglede Vand i Nærheden. Commander Selfridge kom til det Re- sultat, at den eneste Maade at løse Problemet her vilde være at bygge en Tunnel paa 11 rniles Længde igennem Høide- draget. Et lignende Resultat naaede Selfridge for San Blas Routens Vedkommende. Denne udgaar paa Atlanterhavssiden fra San Blas Bugten, fører over Cordilleras de San Blas i en Høide af indtil 1,142 Fod og er indtil den seilbare Del af Bayawo Floden, som falder ud i Panamabugten, kun 27 miles lang, altsaa 13 miles kortere end Panamarouten. San Blas Routen vilde imidlertid nødvendiggøre Bygnin- gen af en Tunnel paa 7 miles Længde i en Høide af 372 Fod, og for at løfte et Skib op til denne Høide vilde ud- kræves et Slusesystem, hvis Bygning vilde frembyde store Vanskeligheder. Denne Route anser Admiral Selfridge endnu for mulig, ihvorvel han ikke vilde have foretrukket den for Panamarouten, særlig i Betragtning af alle de her allerede ved Amerikanernes Overtagelse forefundne Arbeider. Af Atratorouterne undersøgte Commander Selfridge for-