Panama-Canalen i 1912

109 skellige. Den, som har tiltrukket sig størst Opmærksomhed, er den, som fra Atlanterhavssiden (Columbia Bay) følger Atratofloden paa en Strækning af 150 miles, hvor denne er seilbar, bortset fra en Barre ved Mundingen. I denne Af- stand fra Mundingen var Canalen projecteret i omtrentlig vestlig Retning, følgende langs med Napipifloden og udmun- dende paa Stillehavssiden i Cupicabugten. Den Del af Ca- nalen, der vilde være at grave, er kun 28 miles lang, altsaa 12 miles kortere end Panamarouten. Af disse 28 miles falde 22 paa fuldkomment Sletteland, 3 miles udkrævede alminde- lig dyb Udgravning og paa andre 3 miles maatte en Tun- nel bores. Napipifloden, som er en Biflod til Atratofloden, har sit Udspring i Andes Bjergene i kun ringe Afstand fra Stille- havet (Limon Bay). Det høieste Punkt at passere paa Andes- kæden er c. 600 Fod. Det var paa denne Del af Canalrouten, at en Tunnel tænktes anlagt. Den var projecteret til at være 112 Fod høi og 60 Fod bred. Canalen skulde have en Dybde af 25 Fod, hvorved der altsaa vilde blive et frit Rum over Vandfladen af 87 Fods Høide. Cupica-Atrato-Routen har været Genstand for talrige Un- dersøgelser. I sin officielle Beretning til Marineministeriet citerer Commander Selfridge følgende Bemærkninger herom fra „The South American Pilot": „Cupica Bugten er en af de bedste Ankerpladser paa Kysten og har en vis Berømmelse paa Grund af, at den er et af de Steder, hvor det har været paatænkt at for- binde Atlanterhavet med Stillehavet ved Napipifloden, som har sit Udspring i Bjergene omtrent 5 miles Øst for Stille-