Panama-Canalen i 1912

IV Hvad kommer det Cuba ved, kan man spørge exempelvis; hvorfor gør man sig der Forhaabninger om Virkningen af den ny Søvei, og hvorfor uddyber man der Havne med denne for Øie? Svaret herpaa er: Cubas Havne burde allerede for lang Tid siden have været uddybede, ganske afset fra Cana- len, og naar det omsider sker nu, er der kun Grund til at være tilfreds hermed, thi der er Brug nok for gode Havne, selv om disse lades uberørte af Canaltrafikken. Cuba vaagner som det øvrige Amerika, og med den samtidige Opvaagnen vil der blive Brug for alt, hvad der kan lette Omsætning indenfor og udenfor Canalrouten. Den civilisatoriske Virk- ning af denne Opvaagnen for Amerikas Vedkommende er uoverskuelig og kan regnes til en af vort Aarhundredes største Erhvervelser, hvori Sammenknytningen af angelsachsiske og romanske Energier — antagonistiske som de ere i deres Op- rindelse — udgør en af de interessanteste Factorer. Jeg gaar saa vidt i min Forventning om denne Udvikling som til at s(ge, at selv om Panama Canalen Dagen efter sin Fuldførelse skulde blive tilintetgjort, vilde det deri nedlagte Arbeide dog ikke have været forgæves, thi det havde tjent som en Løftestang til at forene, hvad hidtil saa godt som har været adskilt. Philip den 2den standsede det allerede under hans Re- gering gærende Canalproject af Angst for, at den stadig mæg- tigere britiske Flaade skulde forhindre ham i at blive ude- lukkende Herre over Canalen. Han nærede derhos Bekym- ring for, at de spansk-amerikanske Besiddelsers Rigdomme